Inge Marie Svane udnævnt til PAMO ambassadør

21-09-2023
Inge Marie Svane

Overlæge og professor Inge Marie Svane, der er leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, blev på konferencen Nationale Modermærkekræftdage den 16.-17. september 2023, udnævnt til PAMO ambassadør.

Som begrundelse for udnævnelsen blev det bl.a. nævnt, at hun gennem mange år, utrættelig har arbejdet for at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med modermærkekræft.

Med udnævnelse fulgte et diplom samt en skulptur i kobber, formet som PAMO’s logo. Skulpturen er lavet af kunstneren Jens Galschiøt.